Tidsrum
Tidsrum
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Leveres med PostNord · Fri fragt fra 499 kr.
1. oplag: nummereret og signeret af Annemette Kure Andersen.
Annemette Kure Andersen
TIDSRUM
Digte om at miste sin elskede og om kærligheden, der bliver tilbage.
»Tidsrum« er digte om at miste sin elskede – og om at række hånden ud i 'det evige mørke' for at gribe fat i den elskede og alt det der var, før ét enkelt øjeblik 'udviskede alle årene', som det hedder i et af de nye digte.
»Tidsrum« er båret af en sorg, som også er en kærlighed. For midt i det sorgfulde er det også digte, hvor ordene spirer og antyder et forsigtigt håb. Ikke som en vilje, men som en nåde, en uforklarlig kraft. Som det hedder i spørgsmålet, der åbner samlingens første digt: 'Hvordan blev magnoliens knopper dannet hen over vinteren'.
Annemette Kure Andersen kan forvandle det sorgfulde til skønhed, med en sjælden præcision og musikalitet.
––––
Hun plejer at kunne
iagttage horisonten næsten
som en linje ude i det fjerne
men i disse dage er skyerne
hvide og falder sammen med
markernes farve så dyb kan
en længsel blive at verden
lukker sig til et ikke
identificerbart
sted
––––
Annemette Kure Andersen (f. 1962) debuterede med digtsamlingen »Dicentra spectabilis« i 1991 og har siden udgivet en novellesamling og tolv digtsamlinger, senest »Optegnelser« (2022). Sideløbende har hun oversat et udvalg af den italienske lyriker Giuseppe Ungarettis digte til dansk og bidraget til udenlandske aviser og litterære magasiner og deltaget i internationale poesi- og kulturfestivaler. Hendes digte er oversat til 11 sprog, bl.a. kinesisk og tyrkisk.
“Den skarpe sansning, sproglige præcision og hudløse tone lyser op og formidler en indsigt, som alle kan lære noget af.”
Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad
2026
Digte • 60 sider • ISBN 978-87-93671-70-6
Omslag: Uden titel, 2022, keramisk værk af Marianne Krumbach
Udgivelsen er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje
Share
