Situationsbilleder fra Coronakrigen
Situationsbilleder fra Coronakrigen
SUSANNE JORN
Situationsbilleder fra Coronakrigen
Da Danmark lukkede ned onsdag den 11. marts 2020 for at begrænse smittetrykket med COVID-19, og verden med ét blev forandret, begyndte Susanne Jorn at skrive på Situationsbilleder fra Coronakrigen.
Situationsbilleder fra Coronakrigen er en digtsamling om at finde fodfæste i en undtagelsestilstand. En pandemisk verden, hvor døden er blevet en naturlig del af livet, og hvor afmagten og truslen er rykket helt hen til digterens dørtrin.
Det er digte om at finde en menneskelighed mellem mundbind. Og det er en digtsamling, der tager os fra coronaangst til blå akelejer, til liljehvid sorg og bleggul tryghed, til restriktioner og coronafjende og pandeminederlaget, til Fuldmåne og fred, til senfølger og zoom-begravelse, til Ofelia Plads og Landbohøjskolens Have, til Støjbergs rigsret, til George Floyd, der døde i Minneapolis, og tilbage til Coronakrigens forsigtighedsprincip og til håbet om befrielse.
Susanne Jorn skriver sansemættede situationsbilleder, altid med en jornsk sans for nuancerne, farverne, traditionerne – og essenserne, de dér små og store enestående øjeblikke af at være her, nu.
Situationsbilleder fra Coronakrigen udkommer den 11.3. 2022 – på toårsdagen for nedlukningen af Danmark.
___
2022
Susanne Jorn
Situationsbilleder fra Coronakrigen
Digte
160 sider
1. oplag: nummereret og signeret af Susanne Jorn
Omslagsforside: Asger Jorns Ørnens ret II, 1951. Omslagsbagside: Asger Jorns Årstiderne III, 1941.
Støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje