Øjne til Adam
Øjne til Adam
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Leveres med PostNord · Fri fragt fra 499 kr.
1. oplag: nummereret og signeret af Marie Røgild.
Marie Røgild
Øjne til Adam
En øm fortælling om forelskelser, afskeder og den sorg, der også kan være omsorg.
I en gammel fransk stenfæstning lever Marie og hendes kvinder i en stille symbiose, da Marie opsøges af sin lille Sorg. Adam venter på hende i Danmark, siger Sorgen og han mangler sine øjne. Marie skal skrive ham et par nye. »Øjne til Adam« er en digtfortælling i syv dele fordelt over syv steder, der alle er berørt af en sorg og en sommer.
Heriblandt er sorgen over en død farmor, et break-up og en svunden barndom. Det er et ømt og ærligt generationsportræt – og en bog, der rummer både poesi og prosa, fordi livet også rummer det hele – forelskelser og afskeder, kærlighed og modstand, sommer og den sorg, der også er en omsorg.
––––
Nu bliver jeg barn
i farmors mirabellund, og jeg
klatrer op i et frugttræ.
Mirabellerne gløder som bylder på grenene;
det er så nemt
at sprænge i luften.
Jeg kaster frugterne ned til Adam, han står
med lommerne fulde af mirabeller
og tynges for hvert år, jeg tæller.
Nu ligger jeg
fladt i mosset, den sidste gang
jeg besøger farmors have.
Noget ved hendes stenfrugter
elsker jeg.
––––
Marie Røgild (f. 2005) debuterede med digtsamlingen »Men jeg gør aldrig andet end at sanse«, der bl.a. fik disse ord med på vejen “det (er) usædvanligt at debutere så tidligt. Og usædvanligt at gøre det så godt” i Bogmarkedet, hvor Marie Røgild blev sammenlignet med Henrik S. Holck på grund af hendes purunge, lysende talent.
2025
Digte • 72 sider • ISBN 978-87-93671-64-5
Omslag: Studio Ester Gong
Udgivelsen er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje
Share
