Gå til produktoplysninger
1 af 4

ensom omgang

ensom omgang

Normalpris 200,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 200,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.

Leveres med PostNord · Fri fragt fra 499 kr.


1. oplag: nummereret og signeret af Stefan Kjerkegaard

Stefan Kjerkegaard
ensom omgang


Med »ensom omgang« har Kjerkegaard skrevet en samling digte – eller nok bedre: fragmenter af digte, der handler om, hvordan det føles at være 50 år, på kanten af sammenbruddet og i et opgør med drømmene, der ikke er blevet til det, de lovede.

Digtene i »ensom omgang« trækker stilistisk tråde tilbage til Stefan Kjerkegaards ungdoms digtning i 90’erne og 00’erne og fører den gamle digterdrøm ind i et fragmenteret, moderne forstadsliv med børn og karriere, hvor midtvejskrisen hele tiden er til stede – som en følelse af at noget ikke er, som det burde være. Stefan Kjerkegaard debuterede som digter i Hvedekorn i 1990’erne. Siden udgav han digte i Øverste Kirurgiske under pseudonymet Bob Hvid Green, der forsvandt i slutningen af 00’erne, og Stefan Kjerkegaard påbegyndte sin forskerkarriere.

––––

du forsøger at falde i søvn
til lyden af dit tidligere liv
du er et regnskab
der aldrig går op

––––

I dag er Stefan Kjerkegaard, født 1973, litteraturforsker ved Aarhus Universitet og har bl.a. skrevet bøgerne Digte er bjergede halse (After hand, 2000) om Simon Grotrian, Hørbylundemanden (Aarhus Universitetsforlag, 2009) om Per Højholt og Humor (Aarhus Universitetsforlag, 2017). Han er desuden medlem i bedømmelseskomiteen for Nordisk Råds litteraturpris.

“Danmark har fået en ny eksistensdigter”
Christian Rømer Stokbro, Læst

"Digte fra nattens søvnløse mørke viser en forfatter på sammenbruddets rand (...) et koncist og enkelt sprog, der udtryksfuldt er reduceret ned til næsten ingenting"
Martin Rohr Gregersen, Kristeligt Dagblad

“Morsomme, selvironiske digte, der hele tiden balancerer på grænsen mellem det storladent episke og det småligt navlepillende, mellem det dybt alvorlige og det selvironiske”
Thomas Olesen, bibliotek.dk

2024
Digte • 65 sider • ISBN 978-87-93671-50-8

Udgivelsen er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje

Se komplette oplysninger