en lige linje en buet
en lige linje en buet
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Leveres med PostNord · Fri fragt fra 499 kr.
1. oplag: nummereret og signeret af Guðrið Poulsen.
Guðrið Poulsen
en lige linje en buet
Digte om landskab, forandring og om at være menneske i en verden, der hele tiden sætter spor.
»en lige linje en buet« er Guðrið Poulsens debutdigtsamling. I en blanding af minimalistiske digte, fragmenter og fotografier undersøger Guðrið Poulsen de færøske landskaber med en særlig sårbarhed, omsorg og sensualitet.
»en lige linje en buet« sanser, udforsker og forestiller sig de langvarige implikationer af en global geografi, en jord legemliggjort af industrielle og økologiske forandringer. Hvis
det lyder teoretisk, har vi formuleret os uklart. For det er en øm, sensitiv skrift, der præcist dokumenterer, hvad det betyder, og hvordan det føles at være menneske i vores verden. I dag. Færøsk litteratur er interessant, nyskabende og original.
––––
måler afstanden med kroppen
vandrer forsigtigt
undersøger topografien
på kanten
hvor strukturer falder fra hinanden
––––
Færøske Guðrið Poulsen (f. 1961) er uddannet keramiker i Finland og Island, men siden 1980´erne har hun bevæget sig væk fra keramikkens mere traditionelle udtryk. I modsætning til den kunstnerisk figurative tradition, der traditionelt har været stærkt repræsenteret på Færøerne, er Guðrið Poulsens formsprog abstrakt, men med referencer til naturens organiske former og båret af en ambition om at udvikle det kunstneriske udtryk i leret gennem eksistentielle spørgsmål om liv og tanke, det flygtige overfor det bestandige, det nære overfor det kosmiske. Den samme optagethed er tydelig i Guðrið Poulsens arbejde med »en lige linje en buet«, der er hendes debut som forfatter.
2025
Digte • 44 sider • ISBN 978-87-93671-66-9
Oversat fra færøsk til dansk af Kim Simonsen
Originaltitel: ein bein linja ein bogin © Guðrið Poulsen udgivet efter aftale med Forlagið Eksil, 2023
Udgivelsen er støttet af Nordisk Ministerråd
Share
